Dødsfald

‡Bent Christensen, Søndergade 56, Brønderslev, 73 år. Bent Christensen var født i Brønderslev. Han begyndte arbejdslivet som mælkedreng, men kom senere som arbejdsdreng ind på Pedershåb Beslagfabrik, hvor han senere kom han i lære. Efter endt læretid blev han på fabrikken i nogle år, men fik så arbejde som svejser på Aalborg Værft. Efter en række år her, flyttede han til Ørskovs Skibsværft i Frederikshavn, hvor han dog kun arbejdede i kort tid, da han valgte at forlade arbejdsmarkedet for at pleje sin syge hustru, der døde for halvandet år siden. Bent Christensen blev gift med Oda Christensen i 1957. De bosatte sig i Brønderslev, hvor de begge var vokset op. Her skabte de et godt hjem for deres tre børn. Parret havde en stor vennekreds, som de ofte hyggede sig sammen med. Bent Christensens store lidenskab var musik. Som ung var han i en lang årrække medlem af Jerslev Kvintet, hvor han spillede guitar. Hans dygtighed inden for musikken gjorde, at han kunne spille på næsten ethvert instrument. Bent Christensen efterlader tre børn: Annette, der bor i Hjørring, Gitte i Randers og Carsten i Elev ved Århus samt fem børnebørn og et oldebarn.