Dødsfald

‡Arne J. Carlsen, major, Bonkenvej 106, Saltum, 79 år. Han gennemgik en militær uddannelse ved bl.a. Livgarden og Militærpolitiet og sluttede sin militære tjeneste ved Jydske trænregiment ved Hvorup kaserne, hvorfra han søgte sin afsked i 1985. Han blev ansat som konsulent og distributør under Danmarks Turistråd med opgaver i Norge, Sverige, Nord Tyskland og Danmark indtil år 2000, hvor han ophørte for at støtte sin hustru under hendes langvarige sygdom. Sammen drev de landejendommen i Saltum fra 1973. De seneste år med naboers og venners hjælp. Arne Carlsen var en alsidig og aktiv idrætsmand, hvis fritidsinteresse var det frivillige leder- og foreningsarbejde. Han opsøgte ikke selv indflydelse, men satte en ære i at sige ja til det borgerlige ombud. Arne Carlsen var næstformand i 11 år i det daværende VGU samt formand for Vendsyssels Biavlerforening i en periode. Han var en skattet konferencier og leder af aktiviteterne omkring Saltum Sommerfestival og idrætsugen i mange år, hvor bl.a. åÅrets Nols-ridder blev kåret. I lokalsamfundet var han og hans hustru kendt som et vennesælt ægtepar med et godt forhold til omgivelserne. De nærede begge de største følelser for deres børn, svigerbørn og børnebørn, og de deltog årligt i forskellige former for familietræf. Arne J. Carlsen efterlader sin hustru og tre børn.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk