Dødsfald

Brovst 24. september 2007 06:00

Johannes Frederiksen, Østergade 93 Brovst, 79 år. Johannes Frederiksen, var født i Brovst, hvor han var den ældste af otte søskende, hvoraf tre er tilbage. Han havde sin barndom hos en faster, og i hans ungdomsår blev han fortsat hos fasteren, der var nærmest tale om adoption. Som ung rejste han med to andre brødre til Sverige, for at tage arbejde i Jernmalmen. Det blev til en del år, inden turen igen tilbage til Danmark og Brovst, hvor to børn skulle i skole. I Brovst blev det til et langt arbejdsliv hos Brovst Blikvarefabrik, hvor han var en værdsat og afholdt medarbejder. Johannes Frederiksen, var en reel og meget afholdt mand, hans mange gåturer - på cykelstien øst for Brovst ¿ en daglig tur, der var en nødvendighed for at holde gang i bentøjet, skaffede ham mange gode samtaler med forbi passerende, der også var på cykel eller gåture. Bortset fra problemer med benene, har Johannes Frederiksen, ikke kendt til sygdom, hvorfor dødsfaldet kom meget overraskende. Sammen med hustruen Johanne, blev der i mange år tid til at dyrke hjemmearbejde med mink, et fælles arbejde de i mange år havde meget glæde af. Det var et varmt og gæstfrit hjem for søskende og venner at færdes i, familiesammenhold betød meget for Johanne og Johannes Frederiksen I ægteskabet er der sønnen Kurt, der bor i Åbybro, og Karin i Hobro, svigerbørn, fem børnebørn og et oldebarn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...