Dødsfald

Aalborg 14. september 2009 06:00

‡Kim Mark Smed, maler, Vonsyldsgade 4, Aalborg, 52 år. Det er kun fire måneder siden, Kim Smed fik konstateret nyrecancer. Indtil da arbejdede han i malerfirmaet Bruno Pedersen, hvor han havde været i 15 år og ud over at være en dygtig og pligtopfyldende maler også var sikkerhedsrepræsentant. Kim voksede op i Samsøgade i Aalborg. Han kom i lære i et nu nedlagt malerfirma i byen og var siden ansat som malersvend ved Bent Pedersen i 15 år, før han skiftede arbejdsplads. Han gik ikke på kompromis med sit håndværk, heller ikke, når han renoverede familiens hus eller altid tjenstvillig hjalp med forskelligt håndværk hos venner og bekendte. Kim Smed bar sin familie på hænder, og han var glad for sit hjem, hvor han helst tilbragte sin fritid. Han var et rart menneske, som folk syntes om, og han og hans kone Dinna havde da også adskillige gode venner, som de nød at være sammen med. Selv om Kim Smed foretrak, at vennerne samledes hos ham og Dinna og i det hele taget satte stor pris på hjemmelivet, var han glad for de rejser, familien foretog syd på. De sidste år kørte han og Dinna med camp-let og campingvogn ned til solen, som Kim elskede. Så snart solen skinnede, var han i haven for at nyde den. Kim Mark Smed efterlader sin kone Dinna, børnene Mark og Chanett, sin mor, Linda Jensen i Aalborg, hendes mand Villy og en søster.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...