Fodbold

Dødsfald

‡Svend Åge Christiansen, fhv. driftsleder, Plejehjemmet Drachmanns Have, Skalborg, 84 år. Som dreng tjente han på en gård i Nordjylland, inden han fik arbejde på et mejeri. Alligevel fik han tid til at dyrke fodbold i fritiden, og efter krigen kom han på et udvalgt fodboldhold til Norge, hvor færgen Peter Wessel sejlede på en mine under hjemrejsen. Til alt held blev alle reddet sikkert i land. Efter militærtjenesten blev han cementstøber på Kærby Cementstøberi. Derefter var han driftsleder i samme branche i Videbæk og Løsning, inden han vendte tilbage til Kærby, hvor han var driftsleder i mange år, inden han atter prøvede nye udfordringer i Dronninglund. I 1953 blev han gift med Ella Fogh Larsen, som først arbejdede på fabrik, inden hun overtog pasningen af hjemmet og parrets to børn. Nu blev fodboldstøvlerne udskiftet med haveredskaber, da havearbejdet og glæden ved de mange blomster snart fyldte hans fritid. Da Ella blev syg, passede han på hende, indtil hun døde i 2006. Her fik han stor støtte af Ellas to besøgsvenner, Betty og Knud. Trods sygdom blev der dog tid til at spille whist med vennerne. Efter Ellas bortgang flyttede han ind på hendes stue på Drachmans Have, hvor han elskede de mange udflugter til både ind- og udland med plejehjemmet, ligesom han nød turene ud i omegnen med familie og venner. Udover børnene Ulla og Carsten efterlader Svend Aage Christiansen fem børnebørn.