Dødsfald

Hornum 1. september 2007 06:00

Kristian Kærgaard Jeppesen, lærer, Dronning Dagmarsvej 13, Aars, 56 år. Kristian Kærgaard Jeppesen var født og opvokset i København, hvor han fik sin skolegang, var soldat i Værløse og fik sin uddannelse som lærer på Blågård Seminarium. Hans første job var på Bispebjerg Skole, hvor han mødte Karen Ring, som også havde job der, og de giftede sig i 1983. Fem år senere flyttede familien, der var vokset med tre børn, til Himmerland og bosatte sig i Hornum. Begge ægtefæller fik arbejde på Hornum Skole, indtil Kristian Jeppesen i 1990 flyttede til Aars Skole. Her underviste han i en årrække i blandt andet dansk, matematik og idræt og virkede som klasselærer. I sin fritid var han friluftsmenneske, dyrkede løb, var en aktiv lytter til musik ved koncerter og læste en del bøger. Det seneste års tid var Kristian Kærgaard Jeppesen sygemeldt. Han efterlader sin kone, Karen Ring, en datter og to sønner samt sin mor.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...