Askildrup

Dødsfald

‡Anna Lise Nielsen, Skørping Ældrecenter Teglgårdsminde, 81 år. Hun var født og opvokset i St. Brøndum, og kom derefter ud at tjene på gårdene. Hun mødte sin mand Kristian Nielsen og blev gift med ham i 1948, da de først bosatte sig ved Røde Mølle ved Horsens og siden kom til Askildrup, inden de i 1955 flyttede til Dollerup. Hun var en flittig kone og hjalp kogekonerne ved fester. Men også foreningerne fik hjælp, og hun var blandt andet formand for Skibsted-Lyngby-Terndrup pensionistforening i 10 år. Derudover var hun en overgang med i Ældrerådet ved plejehjemmet i Terndrup. Derudover hjalp hun også men ved spillene i Blenstrup. Hun elskede også at rejse, og det var ligemeget om det var tur med pensionistforeningen, eller når børnene kom og gav en tur. Hun efterlader to døtre og en søn samt ni børnebørn og syv oldebørn.