Aalborg

Dødsfald

Ramsing lund - foto med post

Ramsing lund - foto med post

‡ Henrik Ramsing Lund, ingeniør, Solvang 20, Støvring, 80 år. H. Ramsing Lund sov stille ind fredag 23. januar 2009. Han var født i 1928 og ville være fyldt 81 år i februar. Han voksede op i Vestjylland, og efter uddannelsen som ingeniør arbejdede han i Århus i 20 år. I mange år var han politisk aktiv for Socialdemokratiet og sad blandt andet i sognerådet i Tilst og deltog aktivt i kommunesammenlægningen i Århus Kommune. I 1970 flyttede familien til Støvring i forbindelse med jobskifte til Maskinmesterskolen - senere Aalborg Tekniske Skole. I de sidste arbejdsår, inden pensioneringen i 1992, underviste han på afdelingerne for service og grafiske fag i Nr. Uttrup i blandt andet datalære, matematik og samfundsfag. I 1984 mistede han sin hustru, Emma, som døde i en alder af 54 år. H. Ramsing Lund har siden fået stor støtte fra sine naboer og venner i Støvring og omegn. Henrik Ramsing Lund var meget interesseret i fodbold og anden sport samt edb. Han havde tidligere trænet såvel ungdoms- som seniorhold i dame og herrerækkerne. Gennem mange år havde han desuden et stort engagement i lederarbejde inden for DDSG&I og DGI. Han var engageret i Støvring IFs dame-ungdomsafdeling, hvor han har kombinerede sine interesser ved at redigere sin egen hjemmeside for Støvring IF’s pige afdeling, http://www.sifpiger.dk Han efterlader sig tre sønner og en datter, svigerbørn samt syv børnebørn.