Fandrup

Dødsfald

Inge Kristensen, Th. Eriksens Vej 5, Farsø, 84 år. Inge Kristensen var fra Vældgården i Fandrup. Midt i 1940’erne blev hun gift med Aage Kristensen, og de overtog og passede hendes barndomshjem, mens familiens fem sønner voksede op. Det var et liv med arbejde i landbrug, hjem og køkken. Men samtidig påskønnede Inge Kristensen den smukke natur, og hun havde ofte en sang på læben. Hun var en god og kærlig mor. I 1988 mistede Inge sin mand, og 10 år senere bosatte hun sig i Farsø og fik her nogle gode år sammen med sine naboer. Hun nød fortsat meget at arbejde med jorden og havde stor glæde af sin have, der var særdeles velordnet og fyldt med blomster. Ind imellem kom hun i klubhuset og sognegården, ligesom en rask spadseretur hørte med til dagligdagen. Inge Kristensen efterlader fem sønner, fem børnebørn og tre oldebørn.