Fjerritslev

Dødsfald

¿Kristian Beck Pedersen, Kettrupvej 5, Korsholm, Fjerritslev, 59 år. Kristian Pedersen var født på Mølgaards Mark ved Lerup som søn af Gerda og Andreas Pedersen. Han gik syv år i Telling Skole og tog derefter 8. klasse i Tranum Skole. Inden militærtjenesten tjente han forskellige steder på egnen. Han aftjente sin værnepligt i Haderslev. Efter militærtjenesten tjente han på en gård ved Haderslev et års tid, inden han kom på landbrugsskole ved Viborg. I 1973 rejste han på udveksling i Irland, og han var senere i Irland flere gange. I tre år forpagtede han en gård tæt ved hjemmet i Lerup, og sammen med en bror drev han de to gårde. Fra 1989 til 2005 var han forpagter af Haverslev Præstegård i Han Herred, og her drev han et landbrug, hvor han især gik op i at oparbejde en god besætning, og han havde stor fornøjelse af at avle hunde, som han solgte i hele landet. Kristian Pedersen drev præstegården, indtil han blev ramt af sygdom. Sine sidste år boede han i Korsholm. Kristian Pedersen var ugift, men han havde tre brødre og en søster, som han havde stor glæde af.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst