Sæby

Dødsfald

‡Daniel Larsen, Amerikavej 6, Hobro, 26 år. Fra at være en god og glad dreng, der glædede sig til sin konfirmation et par måneder senere, blev Daniel ramt af en ulykke, da han kun var 12 år. Han var involveret i en påkørsel og blev alvorligt hjerneskadet. Han var født i Struer, men flyttede med familien til Sæby i 1994, hvor han først blev elev på Sæbygaardsskolen og senere gik på Volstrup Skole. Han var flittig og havde en avisrute, som han var glad for. I sin fritid dyrkede han sejlerlivet i en optimistjolle og vandt mange præmier, blandt andet et klubmesterskab. Derudover havde han en god vennekreds, som siden har været svær at vedligeholde. Da man ikke kunne stille et egnet sted til rådighed for Daniel i Vendsyssel, måtte han flytte til Østerskovens Behandlings Center i Hobro, hvor der blev taget godt om ham. Her kunne han vente på, at tilsvarende rammer blev bygget på Højrupsvej i Frederikshavn i 2011, og ikke mindst så han frem til at komme nærmere sin familie.Daniel Larsen efterlader sine forældre Conni og Henning i Sæby, sin mormor Merry Nielsen i Frederikshavn, sin storebror Alexander med kone og børn samt lillesøster Isabella.