Hobro

Dødsfald

‡Gerda Bærentsen, Kærgårdsvej 1, Farsø, 73 år. Gerda Bærentsen var fra Elev på Århusegnen. I 1951 blev hun gift med Ejler Bærentsen, og de arbejdede sammen på forskellige gårde, indtil de i 1964 bosatte sig på Farsø-egnen. Gerda Bærentsen arbejdede i køkkenet på Farsø Sygehus, indtil hun i 1980 fik førtidspension. Hun var meget udadvendt, havde et godt humør, var meget humoristisk og holdt af at færdes, hvor der "skete noget". Hun deltog i arbejdet i Højgårdens Venner og hjalp til, når der var arrangementer som kaffebord, udflugter, loppemarked og lignende. Tit og ofte kiggede venner og naboer ind til Gerda Bærentsen, som altid var god for en kaffetår og en god snak. Gerda Bærentsen efterlader fire døtre, en søn, 16 børnebørn og ni oldebørn.