Skagen

Dødsfald

‡Thøger Reinwald, fiskeskipper, Gyvelvej 7, Skagen, 61 år. Thøger Reinwald voksede op på Læsø sammen med tre søskende. Han blev gift sidst i 1960'erne, og han og hans hustru fik to børn. I begyndelsen af 1970'erne flyttede de til Skagen, og Thøger Reinwald skiftede en stilling ved Post Danmark ud til fordel for en karriere indenfor fiskeriet. Efter kort tid flyttede de ind i et hus på Skarpæsvej, og for en snes år siden flyttede han til adressen på Gyvelvej. Trods et uheld, som sendte ham på en tidlig pension, bevarede han altid sit positive livssyn og optimistiske væsen. Han var inkarneret jæger og havde venner i Sverige, som han kunne dyrke sin passion med. Der blev også tid til lidt hobbyfiskeri, men ellers var Thøger Reinwald et udpræget hjemmemenneske, der også satte stor pris på besøg af de to børnebørn, Sarah og Louise. Han havde mange venner, og når festivalen blev afviklet, var han en sikker deltager. Derhjemme kunne man opleve ham med hans mandolin. Thøger Reinwald efterlader tre søskende, børnene Susanne og René samt børnebørnene Sarah og Louise.