Dødsfald
‡Lilly Larsen, Bispecentret, Hjørring, 96 år. Lilly Larsen var født i Tårs som den ældste af fem søskende. Efter at have haft forskellige pladser som ung pige i huset blev hun i 1944 gift med Erhard Severin Larsen, og parret drev gennem 60 år slagterforretning i Harken, kombineret med mad ud af huset. Det var for det meste Lilly, der rørte i gryderne, og hun var kendt for sin altid gode og veltillavede mad. Begge deltog aktivt i forskellige sportsgrene og var medlem af flere kortklubber. Fritiden blev en stor del af året tilbragt i familiens sommerhus Elsbo i Harrerenden i Lønstrup, hvor de nød naturen og den friske havluft. For omkring seks år siden flyttede begge ind på Bispecentret, hvor Erhard kort tid efter døde, 90 år gammel. Lilly Larsen efterlader sønnen Frede S. Larsen og svigerdatteren Conny, der bor i Hirtshals. Barnebarnet Henrik, som fik sin opvækst hos Lilly og Erhard, bor i dag sammen med sin ægtefælle i Brønderslev.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.