Dødsfald

Erik Sørensen, tidligere gårdejer, Åparken 15, Rørbæk, Hobro, 68 år. Erik Sørensen var født og opvokset i Thulstrup ved Rørbæk. Han tjente på forskellige gårde på egnen og var på Dalum landbrugsskole og aftjente sin værnepligt ved Livgarden. I 1964 købte han gård på Skovmosevej og drev den sammen med sin hustru Else frem til et driftig og veldrevet kvægbrug. Erik Sørensen var i begyndelsen også svinekontrolassistent ved Hobro Landboforening. Erik Sørensen har siddet i bestyrelsen for Rørbæk Mejeri og i Lokalhistorisk Forening for Rørbæk og bestyrelsen for Centerrådet ved Engparken. Erik og Else Sørensen solgte gården og byggede hus på en grund på Åparken med udsigt over Engen i 2002. Hertil anlagde de en flot have med drivhus. Erik var meget haveinteresseret og hjalp også med at holde haven på Volstrup. Erik Sørensen var meget afholdt af naboer og venner for sin store tjenstvillighed og god for en hyggelig stille snak. Han og Else var på flere udenlandsrejser, bl.a. til Kina og Mexico, inden sygdom satte en stopper for det. Erik Sørensen efterlader hustruen Else og børnene Pia og Kent, der begge er gift, samt tre børnebørn.