Ungdomsuddannelser

Dødsfald

‡Elly Kaspersen, Vadumvej 35 I, Nørhalne, 73 år. Elly Kaspersen, der var født i Rendbæk ved Saltum, var helt fra ung beskæftiget som syerske. Men på et tidspunkt blev hun husbestyrerinde hos Peter Christensen, der havde et mindre landbrug ved Ulveskoven. I 1962 hun blev gift med ham. Fire børn voksede op i hjemmet, og for Elly Kaspersen var familien og hjemmet aksen i tilværelsen. Det var en glæde for hende at opholde sig i sit hjem. Det var en meget stor sorg for hende og for hele familien, da hun for 10 år siden mistede en datter. Elly Kaspersen var en tid ansat som syerske på en fabrik på Øland og en tid på møbelfabrikken Nord-Dan. Desuden arbejdede hun med syarbejde i hjemmet en periode. Som ung var hun aktiv håndboldspiller og havde livet igennem at have stor interesse for sport. Hun var udadvendt og havde stor sans for humor, og hun var både meget aktiv og meget kreativ. Udover at hun altid syede, både til familien og sig selv, strikkede hun og lavede patchwork og beskæftigede sig gerne med blomster. Ligeledes medvirkede hun i dilettantspil på egnen. Som voksen gik hun i gang med mere uddannelse og tog HF-kursus. I 1979 købte parret hus og flyttede til Aabybro, hvor de i 1990 fik en lejebolig, som de i 1997 skiftede ud med en ældrebolig i Solkrogen i Nørhalne. Da var Elly Kaspersens mand blevet svag, men hun passede ham til han døde i 1999. De gode naboer og en god veninde tæt ved, og som hun delte hund med, var en stor fornøjelse og glæde for Udelivet betød meget for hende. Umiddelbart efter at have nistet sin mand fik Elly Kaspersen konstateret kræft. Men efter en operation fik hun nogle gode år. Hun levede med i sine omgivelser og fulgte interesseret begivenheder ude i verden. For et år siden viste sygdommen sig igen, og kemobehandlinger var ikke i stand til at stoppe den. Men hendes familie ydede hende meget stor støtte. Således tog Elly Kaspersens yngste datter sygeorlov og passede hende i de sidste to en halv måned, så hun fik lov at dø i sit hjem. Til det sidste formåede hun at omgive sig med sin humor. Elly Kaspersen efterlader børnene, Villiam i Dall Villaby, Jenny i Vodskov og Hanne i Brønderslev, foruden svigerbørn, fire børnebørn og tre oldebørn.