Dødsfald

Knud Herding Frantsen
Agersted 1. november 2007 05:00

Knud Herding Frantsen, Plejehjemmet Margrethelund, Dronninglund, 82 år. Knud Frantsen var født i Hjallerup, hvor han boede, indtil han i 1956 blev gift med Irma. Det nygifte par flyttede ind i et nyt hus i Agersted, der var deres hyggelige hjem i næsten et halvt århundrede. I en halv snes år virkede Knud Frantsen som selvstændig handelsmand, hvorefter han blev ansat som salgsleder for Nordjysk Eksport Forening og bestred dette hverv, indtil han gik på pension. Han handlede primært med svin og kreaturer og vandt respekt som et ærligt og reelt menneske, for hvem et ord var et ord. Hjemmet og familien blev prioriteret højt af Knud Frantsen, der værnede omhyggeligt om drivhus og have, men også et spil whist med vennerne glædede ham meget. I den seneste tid var Knud Frantsen svært ramt af demens, og de sidste tre år boede han på demensafdelingen Margueritten på Margrethelund, hvor han nød gavn af personalets kyndige og kærlige pleje. Knud Frantsen efterlader sin hustru, sin datter og svigersøn samt to børnebørn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...