Skagen

Dødsfald

‡Ruth Elisabeth Højlund, f. Bach, Skagen, 94 år. Ruth Højlund var født og opvokset i Bjerringbro og blev uddannet sygeplejerske. De første to år af uddannelsen foregik i København, de efterfølgende to år på Haderslev Sygehus. I 1940 blev hun gift med manufakturhandler Ernst Højlund, og de bosatte sig i Skagen. De fik to børn, Peter og Birgit. Efter sin mands død i 1971 genoptog Ruth Højlund sin sygeplejegerning på De Gamles Hjem i Skagen og vikarierede ligeledes i perioder som sundhedsplejerske i byen. Gennem dette arbejde fik hun kendskab til, hvor det stod sløjt til, og hvor der var behov for hjælp. For fru Højlund, som hun blev omtalt, var det altid først og fremmest de syge, gamle og de svageste, som ”trængte” og ikke havde noget selv. Hun sagde ofte: ”Jeg klarer mig nok. Der er andre, der trænger mere.” Hun var hele sit liv meget optaget af det sociale arbejde og var i sine yngre år meget aktiv inden for KFUK, Sømandskredsen, YOLA m.v. Hun hjalp, uopfordret, på sin egen diskrete facon gennem besøg og/eller med et vink til andre, som kunne yde hjælp og træde til. Hun havde intet behov for selv at være fremhævet og var kun taknemmelig for at være i stand til at kunne hjælpe andre. Ruth Højlund var en flittig kirkegænger, gerne siddende på en af de sidste rækker, tæt på kirkens indsamlingsbøsser. Bortset fra sine to sidste leveår deltog hun aktivt i kirkens ”strikkeklub” i konfirmandhuset og i det månedlige mandagsmøde på Sømandshjemmet, hvor der var foredrag og fællessang. Hun holdt meget af at synge og de fleste sangtekster kunne hun udenad. Med Ruth Højlunds død har landets hjælpeorganisationer mistet en trofast bidragsyder. Talrige girokort har fundet vej til hendes postkasse og er blevet returneret med et beløb på. For hende var det ikke et spørgsmål om, hvorfor man var kommet i nød, og hun var aldrig fordømmende, hvilket også understreges af de mange 100 par sokker, hun har strikket til hjemløse mænd, som var havnet i en ulykkelig situation, ligesom hun var meget optaget af de prostituerede og voldsramte kvinders muligheder ved brug af ”Reden” på Vesterbro i København. Gennem sit virke og kristne livssyn nød hun stor respekt blandt de, som lærte hende at kende.