Fårup

Dødsfald

Poul Høgh-Mortensen

Poul Høgh-Mortensen

¿ Poul Høgh-Mogensen, Randersvej 141, Fårup, 62 år. Poul var født i Kastbjerg sogn på Nord Djursland og bedst kendt som købmanden i Handest. Han blev uddannet som kommis i Glesborg brugs, og på trods af andre karrieremæssige udfordringer gennem livet, var det som handelsmand, han gjorde sig mest gældende. I starten af 70¿erne kom han således fra Århus til Handest som brugsuddeler, og det var også i Handest, han efter en del flakken rundt, igen endte som købmand i de selv samme lokaler. Han var en kendt mand i lokalsamfundet, ikke kun i kraft af sit erhverv, men også som den store personlighed, han var. Han var en mand, der turde stå frem og holde fast i sine meninger; som da han samlede underskrifter ind fra hele landet mod en bro over Øresund, eller da han satte sig op imod Coca-Cola, fordi de ikke ville bringe den mængde varer, han kunne sælge, ud til hans butik. Gennem årene havde Poul mange interesser, såsom mønter, vine, cigarer mm. Hans største hjertebarn, var dog biler, og han var en overgang aktiv i Roverklubben, klubben for engelske biler, hvor han var særdeles stolt af sit eget ¿eksemplar¿; en Rover fra 19¿. Interessen for biler gjorde sig også gældende da han gennem en årrække afholdt Handest Veteranbilsudstilling. Her udstiller han selv udstillede diverse køretøjer; budcykler, traktorer og biler. Poul var kendt for sit store smil, sit glade og imødekommende sind og ikke mindst hans umiskendelige kendetegn de sidste år; hans cowboyhat, stok og cowboyslips. Disse varemærker fulgte ham også på hospitalet, hvor han døde 10. januar.