dødsfald

Turisme 16. september 2010 06:00

‡Tage Frandsen, Olfert Fischers Vej 20, Frederikshavn, 76 år. Tage Frandsen var født og voksede op i Frederikshavn. Som ung sejlede han langfart og mødte Bente. Herefter gik han i land og aftjente sin værnepligt som marinesoldat på Holmen i København. Derefter var han ansat få år ved Frederikshavn Værft, inden han fik arbejde som brolægger ved Frederikshavn Kommune. Her var han i cirka 35 år, inden han gik på efterløn som 60-årig. Tage Frandsen var blandt andet med til at etablere byens gågade, arealet ved Tubamanden på Parallelvej samt Kallstorvet. I 1959 blev han gift med Bente, og de etablerede sig først i en lejlighed i Asylgade, inden de i 1964 flyttede til huset på Olfert Fischers Vej. I deres ferier foretrak de at campere i Europa og meget gerne i Frankrig, og senere blev de i weekenderne fastliggere på Skiveren Camping. Parret foretog også rejser til England, hvor især flymuseer havde deres interesse. Derhjemme var Tage Frandsen glad for haven, og især roserne havde hans interesse. En stor hobby fik han i bygningen af modelfly, og samlingen talte mere end 100 fly. I 2007 mistede Tage Frandsen sin hustru, og ved sin død efterlader han to brødre og en søster.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...