Manna

Dødsfald

Tage Jensen

Tage Jensen

‡Tage Eskild Jensen, Løkkensvej 781, Sdr. Rubjerg, Løkken, døde juledag, 90 år. Han er måske bedre kendt som "murer-Tage" - et navn, der vedhæftet sig efter et langt liv i murebranchen. Tage Jensen er opvokset i et husmandshjem på Børglum Hede. Han tjenet de første år på landet og var en tid forkarl på Børglum Kloster, hvor han havde en snes mand og dobbelt så mange heste under sig. Efter giftemål med Gudrun Jensen, som kom fra Nr. Rubjerg, fik han rimeligt hurtigt arbejde som murer. Først ved murermester Laurits Jensen og siden ved Chr. Toft. Tage var kendt for at udføre et godt og solidt håndværk. Gennem sit aktive liv tog han også del i bestyrelsesarbejde i Socialdemokratiet og i Specialarbejdernes Forbund. Gennem en årrække var han formand for Rubjerg Husflidsforening. Tage havde siden sine unge dage ønsket sig at blive urmager, men det var der ikke råd til i et husmandshjem. Det kunne dog ikke holde ham væk fra at sætte sig i urmagerværket, og han har repareret mange vække- og stueure fotr egnens folk. Ofte efter at "de proffessionelle" havde opgivet. Tage Jensen efterlader sig tre børn sammen med Gudrun, nemlig Margrethe, som bor ved Holbæk, Børge, som bor i Manna og Morten som bor i Brønderslev. Han blev for 25 år siden enkemand, men han klarede stadigt flot både hus og have.