Dødsfald

Lars Goth
Militær 1. august 2011 06:00

‡Lars Goth, Nørregade, Sindal, 59 år. Lars Goth var født på Baggesvogn Gods, som har været i familiens eje gennem generationer. Efter studentereksamen aftjente han sin værnepligt hos den Kongelige Livgarde, hvorfra han blev udnævnt til sergent. I 1977 blev han færdiguddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus, og eksamen blev afsluttet med en rundrejse i USA sammen med vennen Rasmus i et års tid. Herefter rejste han til Frankrig for at arbejde hos et skadedyrsfirma. Da han kom hjem, blev han gift med Lisbeth, og sammen flyttede de til Odense, hvor de fik børnene Ulrich og Kristina. Her startede Lars Goth sin karriere som marketingchef ved Damixa. Senere blev han marketingdirektør hos Wittenborg, hvorefter han avancerede til administrerende direktør hos Svansø. Han og familien flyttede hjem til Vendsyssel, hvor han tiltrådte stillingen som administrerende direktør hos Jyfodan, indtil han senere valgte at blive selvstændig med sin egen virksomhed Amdal. Jagten var hans store passion, og han begyndte som ganske ung at gå på jagt i Baggesvogns skove. Denne interesse har senere givet ham jagtoplevelser i bl.a. Canada, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. Han var vellidt af mange og elsket af familien. Lars Goth efterlader børnene Ulrich og Kristina.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...