dødsfald

‡Mary Kristine Nielsen, Aabybro Plejehjem, 91 år. Hun var født og opvokset på en landejendom i Arentsminde, men Mary Kristine Nielsen og hendes fire søskende mistede deres mor, da hun selv var 10 år. Så derefter kom hun til at fungere som en lille husmor. i hjemmet, hvor hun blev, til hun som 24-årig kom på højskole i Aabybro. I Aabybro traf Mary Kristine Nielsen snedkersvenden Emil Nielsen, som hun giftede sig med i 1945. Parret købte et ældre hus i Aabybro, som i alle årene kom til at danne ramme om dem og deres tre børn. Familien, børnene og senere også børne- og oldebørn var altid det helt centrale i tilværelsen for Mary Kristine Nielsen. Hun var et meget positivt, gemytligt, socialt og beskedent menneske, der var i besiddelse af stor pligtopfyldenhed. Foruden at holde den store have rigtig flot, var det vigtigt for Mary Kristine Nielsen at tage godt vare på alle husmoropgaverne i huset. I en længere årrække deltog Mary Kristine Nielsen med stor interesse og udbytte i sykurser. Og hun syede stort set tøj til hele familien. Gennem årene nød parret at have en god vennekreds. Da børnene var fra hånden, begyndte Mary Kristine Nielsen at arbejde som husmorafløser og efter nogle år, blev hun ansat på kroen, indtil hun gik på pension. Da hendes svigerforældre ikke kunne klare sig selv længere, kom de til at bo hos Emil og Mary Kristine Nielsen, som ydede dem pasning og omsorg, indtil de nogle år senere døde. I et par år passede og plejede Mary Kristine Nielsen sin mand, indtil hun i 1994 mistede ham. Hun klarede sig i huset nogle år, men da tiltagende svaghed kom til at præge hende, flyttede hun for fjorten år siden på plejehjem. Mary Kristine Nielsen efterlader sine tre børn, Inger i Langholt, Henny i Ellidshøj og Jørgen i Aalborg, foruden syv børnebørn og otte oldebørn

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.