EMNER

Dødsfald

¿ Galyani Vadhana, Thailands prinsesse, 84 år. Galyani Vadhana døde efter at have kæmpet imod en kræftsygdom i seks måneder, meddeler hoffet i Bangkok. Prinsessen var storesøster til Thailands konge, Bhumibol Adulyadej, der regnes for at være en stabiliserende faktor i landet. Kongen er netop fyldt 80 år, og mange thaier er urolige for, hvad der skal ske, når kongen en dag dør. Tilsyneladende har den 55-årige tronfølger, prins Maha Vajiralongkorn, ikke den store respekt og næsten gudelignende status, som hans far har. /ritzau/Reuters