dødsfald

‡Rigmor Madsen, Fjordparken, Hals, 98 år. Hun var født i Hals og boede hele sit liv i byen. Rigmor Madsen blev gift med bagermester Richard Madsen, og parret drev bagerforretning i Midtergade gennem næsten 30 år, indtil Richards død i 1969. Rigmor Madsen levede en aktiv tilværelse, og hun foretog blandt andet mange rejser med Hals Rejseklub. Desuden tog hun ivrigt del i sine børns, børnebørns og oldebørns liv. Før hun i en høj alder flyttede på plejehjem, boede hun i Apotekervænget, hvor hun nød at tage del i fællesskabet i andelsboligforeningen. Hendes sidste år blev tilbragt på Fjordparken, hvor hun fik megen omsorg og god pleje. Rigmor Madsen efterlader sig tre børn, som alle bor i Hals, fem børnebørn og 10 oldebørn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.