Aalborg

Dødsfald

‡Ole Flemming Sørum, Lindevej 12, Skagen, 79 år. Ole Flemming Sørum voksede op i Aalborg sammen med to søskende. Han uddannede sig til boghandler, men blev derefter sælger i emballage, legetøj og spil. En snes år senere skiftede han branche til sølv og guld, inden han lod sig pensionere. Han har været gift tre gange, men havde den sorg at hans to første hustruer døde. Det sidste ægteskab var med Edel, og de fik tre børn Peter, Mette og Anne. I 2002 mødte Ole Flemming Sørum sin veninde Else, da begge var henvist til genoptræning på Montebello i Sydspanien. Sin bopæl havde han i mange år i Nordsjælland, men boede også mange år i Glamsbjerg på Fyn, inden han ved sidste årsskifte flyttede til Skagen. Ole Flemming Sørum var en særdeles livsglad person, der elskede at være i selskab med kvinder. Han efterlader sin tidligere hustru Edel, sin nuværende veninde Else, børnene Peter, Mette og Anne samt barnebarnet Simon.