Elling

Dødsfald

‡Peer Wolf, Møldamvej 38, Ålbæk, 61 år. Peer var født og opvokset i tyske Hildesheim, men fik tilknytning til Frederikshavn, når han var på besøg eller ferie hos sin farmor. I 1983 blev han gift med Karin, og i 1996 flyttede de til Frederikshavn sammen med deres børn. De flyttede først ind i Engparken, senere i blokkene på Koktvedvej, inden de tog ophold i Hirtshals. Senere flyttede familien til Elling og Strandby ved Frederikshavn, inden de for et års tid siden flyttede til Møldamvej. Peer havde arbejdet ved den tyske bane DB, og efter flytningen til Vendsyssel fik han arbejde på slagteriet i Sæby, som han senere måtte opgive på grund af sygdom. Hans altoverskyggende interesse i fritiden var fiskeri fra især molen på Frederikshavn Havn. Den tur tog han ofte på sin el-scooter og mange gange sammen med børn eller børnebørn. Peer var vellidt af alle, og især nød han stunderne med familien. Sport på tv undgik ikke hans opmærksomhed, men han måtte gennem længere tids sygdom. Han efterlader hustruen Karin, fire børn med familier samt fire børnebørn.