Dødsfald

Jerslev 1. september 2008 06:00

‡Kirsten Hjermitslev, Knudsgade 89, Brønderslev, 75 år Kirsten Hjermitslev blev født i Skanderup ved Silkeborg. Som ung flyttede hun til Vendsyssel og blev gift med Vagn i 1952. De bosatte sig på en lille ejendom i Mølholt i Østvendsysel. Her boede de i syv år, hvorefter de købte en større ejendom i Kirkholt ved Jerslev. Kirsten Hjermitslev var den altopofrende husmor, mor og landmandskone. Hun havde den store sorg at miste sin mand Vagn i 1986. Kirsten fik derefter arbejde i køkkenet på Øst Vrå Ældrecenter, og i 1998 afhændede hun ejendommen og flyttede til Brønderslev. Kirsten nød at samle hele familien og tage til Vesterhavet med madkurv, det formåede hun ikke de sidste par år på grund af sygdom. Kirsten fejrede sin 75 års fødselsdag i april, en fest hun havde stor glæde af. I det meget gæstfrie hjem er der opvokset tre drenge, og med årene fik Kirsten børnebørn og oldebørn, som hun glædede sig over at få besøg af. Kirsten Hjermitslev døde på Hjørring sygehus 11. august, og hun efterlader tre sønner og svigerdøtre, syv børnebørn og tre oldebørn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...