Dødsfald

Højen 3. september 2009 06:00

‡Jørgen Haldrup, Munkholmsvej 20, Sønderlade ved Overlade, 76 år. Jørgen Haldrup overtog gården Højen efter sine forældre i 1968 efter at have været på ungdomsskole, landbrugsskole samt tjeneste som soldat. Hans dagværk blev gårdens dyr og jorden med hjælp fra Lilly Mejlstrup, som kom på gården ved Jørgens overtagelse. Jørgen Haldrup holdt meget af naturen omkring hjemmet. Han havde gode naboer og en stor venneskreds. Og han foretrak at blive boende til sin pludselige død. Jørgen Haldrup var et familiemenneske. Han havde ægte interesse for alle i familien. Han og Lilly viste stor gæstfrihed og holdt af sammenkomster på forskellige tider af året. Søskendebørnene har masser af dejlige ferieminder fra Højen. Landbrug og jobbet som landmand fornægtede sig heller ikke i hans interesse for politik. Han var Venstremand hele sit liv og opnåede at blive æresmedlem i Venstrevælgerforeningen. Jørgen Haldrup havde stor interesse i samfundet og havde gennem årene forskellige bestyrelsesposter. Han havde samtidig stor interesse for sport, især håndbold, kroket, bowling og folkedans. Lilly Mejlstrup har gennem alle årene på Højen været en uvurderlig hjælp og støtte - et godt følgeskab gennem 41 år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...