Fjerritslev

Dødsfald

‡Ragnhild Rasmussen, Solgården, Aggersundvej, Fjerritslev, 80 år. Ragnhild arbejdede som ung bl. a. på konditori og som ung pige i huset. Senere traf hun Gudmund Winther Rasmussen, som hun blev gift med i 1954. Sammen byggede de hus og bosatte sig i Klim. Sommerferierne blev brugt på køreture til bl.a. Italien og Norge. De byggede sommerhus i Amtoft, som blev deres fristed. Her nød Ragnhild at møde venner, familie og ikke mindst børn og de tre børnebørn. I 1998 flyttede de til Fjerritslev. To år senere havde hun den store sorg at miste Gudmund. Heldigvis havde hun stor støtte i naboer, venner og familie, som hjalp hende igennem den svære tid. I 2004 blev hun ramt af sygdom, som betød, at hun måtte sidde i kørestol. Trods handicap bevarede hun sit altid gode humør. I de sidste seks år boede hun på plejehjem i Fjerritslev, hvor mange af de venner og familie trofast besøgte hende. Her sov hun stille ind omgivet af sine nærmeste. Hun efterlader to børn, svigerbørn og tre børnebørn.