Stenum

Dødsfald

‡Elna Margrethe Andersen, plejehjemmet Stenumgård, Stenum, 96 år. Margrethe Andersen var født i Rønnebjerg. Hun var datter af mølleren i Rønnebjerg og den yngste af fem søskende. Som ung havde hun plads på forskellige gårde på egnen, men havde også et ophold på Ry Højskole, hvilket fik stor betydning for hende resten af livet. Margrethe Andersen blev i 1936 gift med Jens Andersen. Ved giftermålet bosatte de sig i Hundelev, hvor de boede i nogle få år, inden de flyttede til Thise, hvor de kom til at bo i et hus på den gamle markedsplads, hvorfor huset fik navnet Markedsbo. Margrethe Andersen var i mange år opkræver for spareforeningen Julens Glæde. Desuden havde hun lidt privat rengøringsarbejde. I de yngre år sled hun hårdt med roe og tørvearbejde. Hun var i mere end 40 medlem af en kortklub i Thise. Margrethe Andersen var en positiv kvinde, der havde et godt humør og var i stand til at glæde sig over små ting. I 1995 døde Jens Andersen, men Margrethe Andersen blev boende i huset, indtil hun i 2005 tog ophold på Stenumgård. Margrethe Andersen havde den store sorg at miste sin søn Keld i 2005 og sin datter Jytte i 2006. Hun efterlader døtrene Rita og Irma, der begge bor i Vrå, samt syv børnebørn og flere oldebørn.