dødsfald

‡Eva Jensen, V. Hjermitslev Plejecenter, 80 år. Eva Jensen var født og opvokset i en søskendeflok på syv i Ingstrup, hvor hun kom til at leve sit liv. Da hun var seksten år, blev hun ung pige i huset hos Tage Jensen, der drev byens slagterforretning, hvor Eva Jensen også hjalp til. I 1952 giftede parret sig, og sammen fik de en søn, som altid blev fulgt med opmærksomhed. I forbindelse med butikken, var der slagtehus, hvor Tage Jensen selv slagtede dyrene, og i travle perioder måtte parret ofte have ekstra hjælp i butikken. Gennem de mange år, parret drev forretningen, holdt de aldrig ferie. Men sammen med sønnen nød de at køre ud på søndagsture med madpakke. Eva Jensen, der var musikalsk, havde helt fra ung gået til klaverundervisning og satte sig siden gerne til klaveret, hvor især den klassiske musik var hendes foretrukne. Da de fleste af Eva Jensens søskende boede på egnen, sås de med jævne mellemrum. Men ellers levede parret et stilfærdigt liv, hvor de nød bl. a systemtips. Da sønnen, der boede i nærheden, fik børn, kom det til at fylde meget i bedsteforældrenes liv. Sidst i 1980'erne lukkede parret butikken, men blev boende i huset. Og ikke mindst hyggede de sig, når der var fodbold på TV. For fire år siden mistede Eva Jensen sin mand og da hun selv blev svagere, flyttede hun for tre og et halvt år siden på plejehjem. Hun tog gerne med ud på ture i centrets bus, og Eva Jensen, der var stor royalist, fik en meget stor oplevelse, da hun modtog et kongeligt håndtryk, under dronningens og prinsgemalens sidste besøgt i Brønderslev. Eva Jensen efterlader sin søn, Lau, sin svigerdatter, Kirsten, og børnebørnene, Louise og Emma.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden