Dødsfaldspillede ind

Norge 21. oktober 2002 08:00
HOLSTEBRO: Mens Børge Lund var centrum for jublende HSH-spillere, havde ligaholdets anden norske landsholdsspiller, Håvard Tvedten, sværere ved at glæde sig helhjertet over sejren på 30-24 i Holstebro. Den elegante venstre fløj har hidtil bestridt pladsen alene, men blev i går taget ud efter 21 minutter og kom ikke siden på banen. Årsagen var i høj grad, at Håvard Tvedtens bedstefar døde forleden, og at HSH-cheftræner Ryan Zinglersen havde taget Carsten Jensen med som gardering, hvis nordmanden ikke var på toppen. - Carsten Jensen gjorde det godt, og mentalt virkede Håvard Tvedten forståeligt nok ikke helt parat, forklarede Ryan Zinglersen efter kampen. - Jeg havde meldt mig klar og ville gerne have spillet mere, men jeg accepterer trænerens vurdering, lød det fra Håvard Tvedten, der i morgen er hjemme i Norge til begravelse, men vender tilbage til HSH's hjemmekamp onsdag aften mod Otterup. abel
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...