Dødsstød, likvidering, samarbejde smadret og min mand var død!

Hospitaler 2. september 2002 08:00

SYGEHUSLUKNING: Dødsstød, likvidering, samarbejde smadret og min mand var død! Dette er blot nogle af de overskrifter vi ser i avisen i disse. Borgerne i Skagen Kommune er gået i offensiven for at redde vores Sygehus. Der må da være nogle af de oplysninger der kommer frem i dagspressen, som kan være med til at påvirke amtspolitikerne i en positiv retning med hensyn til Skagen Sygehus. Kan det virkelig være rigtigt at der slet ikke skal være nogle amtslige eller statslige arbejdspladser i Skagen mere. Er det virkelig rigtigt at vi bare skal sidde her ude i yderområderne og lade stå til trods politikernes snak om at bo i et nærmiljø. Hvorfor rundbarberer i vores Amt for at der kan blive plads til nogle store makedoner af sygehuse i andre byer. Hvorfor tager i ikke til Skagen og ser på, hvad Skagen Sygehus kan tilbyde for rimelige penge, taler med personalet og får fundet ud af hvad det er nogle dygtige mennesker i driver psykisk terror på. Prøv at få undersøgt hvor gode de er til at samarbejde med alle andre faggrupper. Prøv at forstå hvad det er for en situation i sætter hele Skagen Kommune i. Derfor vil jeg som borger og LO Formand i Skagen Kommune henstille til jer amtspolitikere om at revidere lukningen af Skagen Sygehus endnu engang. Jeres embedsmænd må igang med at regne på om der er en reel besparelse i at lukke Sygehuset i Skagen. Borgerne tror ikke på det. Gør jer den tjeneste at finde besparelserne et andet sted så vi kan beholde vores sygehus, og dermed arbejdspladserne i Skagen Kommune både nu og i fremtiden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...