Døgnrapporten

Tylstrup 28. september 2002 08:00

TYVERIER FRA LANDEJENDOMME BRØNDERSLEV/JERSLEV: Politiet har fået anmeldelse om to tyverier fra landejendomme. På Holtevej ved Brønderslev forsvandt der 15 kongelige porcelænsfigurer, og fra en ejendom på Egelundsvej ved Jerslev forsvandt der 50 kg kød fra en fryser og et topnøglesæt. PLÆNEKLIPPER VÆK BRØNDERSLEV: En motorplæneklipper forsvandt natten til torsdag fra en skurvogn i Troldeskoven. Skurvognen tilhører Hedegården, og de formastelige kom ind ved at brække døren op. SPØGELSESBILIST E39: Fredag formiddag fik politiet i Brønderslev en anmeldelse om en såkaldt spøgelsesbilist. En bil i nordgående retning havde ifølge anmelderen forvildet sig ind på det sydlige spor mellem Brønderslev og Tylstrup, men var atter forsvundet, da politipatruljen nåede frem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...