DØGNRAPPORTEN

Aalborg 17. september 2002 08:00

TEGNEBOG STJÅLET BRØNDERSLEV:En kvinde fik i går stjålet en sort, trefløjet tegnebog fra sin taske, mens hun var på indkøb i Fakta. Tegnebogen indeholdt kørekort, dankort og sygesikringsbevis. BÆRBAR COMPUTER STJÅLET BRØNDERSLEV: En bærbar computer af mærket Fujitsu Siemens Lifebook C blev tidligt mandag morgen stjålet fra Brønderslev Gymnasium og HF. Tyven kom ind i kontoret ved at bryde et vindue op, hvorved alarmen gik i gang. NUMMERPLADE NEGLET En nummerplade med nummeret PT 90073 blev natten mellem lørdag og søndag fjernet fra en VW Golf varebil, som stod parkeret på adressen Rømersvej 19. FLASKETYVERI To kasser med tomme ølflasker er blevet stjålet fra Knudsgade 95. UHELDSBILIST FUNDET NORDJYSKE beskrev søndag, hvordan en bilist fredag aften i høj fart kørte 60 meter gennem rabat, hæk og have ved landejendommen Kornumgaardsvej 93 ved bygrænsen til Brønderslev. Bilen havnede til sidst mod en træstub i haven og medpassagerer og folk fra en anden bil hjalp med at få den fri igen. Ejendommens ejer var ikke hjemme, og det lykkedes ikke naboen til ejendommen at få fat i bilens nummer, men mandag fik politiet adskillige henvendelser fra folk, som kunne oplyse identiteten af uheldsbilens fører. Det viste sig at være en 18-årig mand fra Aalborg, og han har overfor politiet i Brønderslev erkendt hele hændelsesforløbet fredag aften.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...