Døgnrapporten

Bærbar pc'ere stjålet HJØRRING: Tirsdag aften i tidsrummet mellem 22.15 og 22.45 blev der begået indbrud i en bil, der stod parkeret ved Hjørring Tennisklubs baner på Børge Christensensvej. Tyven knuste en rude og stjal en bærbar pc'er samt en tegnebog med 300 dollers samt personlige papirer. Indbrud på skole HJØRRING: Ved fire-tiden natten til onsdag blev der begået indbrud på EUC NORDs afdeling på Hestkærvej. Her knuste en tyv en rude ind til skolens auditorium og bibliotek. Fra biblioteket blev der stjålet en fladskærm.