Tyverier

Døgnrapporten

Indbrud HJØRRING: Der blev stjålet to Nintendo-spillemaskiner, syv spil og et digitalt kamera, da der lørdag var indbrud i en lejlighed i Kongensgade. Indbrudet foregik mellem lørdag eftermiddag og lørdag aften klokken 21. Ild i affaldsspand HJØRRING: Hjørring Politi fik lørdag nat klokken tyve minutter i tre melding om, at det røg fra en af affaldsspandene i parkeringskælderen ved Sct. Olai Plads. Der var tale om en mindre ild, der gik ud af sig selv, og brandvæsenet blev ikke tilkaldt. Sparkede på patruljevogn HJØRRING: En 22-årig kvinde fra Hjørring havde åbenbart set sig gal på en patruljevogn. I hvert fald gav hun sig til at sparke på den, da den omkring klokken tre lørdag nat kørte forbi Hotel Phønix i Jernbanegade. Hun blev taget med i detentionen og blev søndag sigtet og fik en bøde.