DØGNRAPPORTEN

Jerslev 6. september 2002 08:00

MISTEDE TEGNEBOG BRØNDERSLEV: Politiet får stadig anmeldelser om tyverier i forbindelse med Store Brønderslev Marked. I går anmeldte en 50-årig mand fra Kirkholt, at han har fået stjålet en tegnebog med 350 kr. samt diverse personlige papirer. Det stjålne har en værdi af 1200 kr. MISTEDE TEGNEBOG JERSLEV: Fra en personbil, der var parkeret på Dalvej ved Jerslev, er der stjålet en tegnebog med personlige papirer. Det er en 29-årig mand, det er gået ud over. EDB-UDSTYR STJÅLET JERSLEV: Der er stjålet en del edb-maskiner samt et diskoteksanlæg ved et indbrud i Jerslev Ungdomsklub, Borgergade 28 i Jerslev. Det er klubleder Bent Nielsen, der har konstateret, at der har været ubudne gæster. SKRÅNING BRÆNDTE HELLUM: Falck/Brønderslev Kommunes Redningsberedskab blev alarmeret, da der i går eftermiddag udbrød brand på en græsskråning i Hellum. Slukningsmandskabet fik hurtigt branden under kontrol.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...