Døm ikke far som uhyre

Faderens forsvarer mener, at man skal passe på ikke at dømme faderen som et uhyre i den såkaldte Serritslev-sag.

Arkivfoto: Scanpix

Arkivfoto: Scanpix

Tirsdag formiddag påbegyndte faderens forsvarer, Anne Mette Ovesen, sin procedure i Retten i Hjørring. Hun startede med at fastslå, at den 42-årige far nægter sig skyldig i samtlige forhold. Han er sammen med moderen tiltalt for vanrøgt af deres fælles ni børn. Voldtog flere gange Derudover er han tiltalt for at have slået alle børnene gentagen gange. Blandt andet med en træpæl og et baseballbat. Derudover er han tiltalt for at have hældt kogende tomatsuppe ned i halsen på en af døtrene og holdt den ældste 21-årige datter indespærret i et anneks og i et loftsrum i længere perioder. De værste anklager mod faderen går på, at han flere gange har voldtaget den 21-årige datter og en nu 16-årig datter. Ikke et uhyre Ligesom han ifølge anklageskriftet har tvunget to drenge til at få en hingst til at bedække den 21-årige datter. Det kan lyde uhyrligt, og det er også som et uhyre, at hans forsvarer mener, at han er blevet fremstillet siden anholdelsen for mere end et år siden. - Men er han det uhyre, som han er blevet fremstillet som, spurgte Anne Mette Ovesen i retten. Stille og rolig Den mand, hun har oplevet i retten, er derimod en stille og rolig mand. - Han har ikke hidset sig op på noget tidspunkt. Kan han være det uhyre, som anklagemyndigheden og moderen forsøger at gøre ham til, spurgte hun videre. Hvis det er så slemt, så undrer hun sig over, at moderen blev hos ham i alle de år.