Dømt for at bruge ejerforenings penge

Tidligere formand mente, at regning tilhørte ejerforeningen.

EMNER 26. september 2011 18:58

En tidligere formand for en ejerforening i Lindholm fik mandag i Vestre Landsret stadfæstet sin dom på 20 dages betinget fængsel for at bruge ejerforeningens penge til at betale en privat regning. Manden var indtil medio oktober 2009 formand for ejerforeningen, men blev så afsat på generalforsamlingen. Men dagen efter hævede han 15.000 kroner fra ejerforeningens konto til at betale en privat regning på sagsomkostninger fra en straffesag. Manden erkendte at have brugt pengene, men mener, at sagsomkostningerne også var ejerforeningens problem, da han havde fået regningen i egenskab af at være formand. Derimod siger anklageren, at regningen var sagsomkostningerne fra en straffesag mod manden selv.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...