Dømt for at drive spillebule

To personer stod bag ulovligt spil i veludstyret kasino

Det ulovlige kasino var blandt andet udstyret med to spilleborde, som politiet konfiskerede. Arkivfoto <i>Foto: Daniel Bygballe</i>

Det ulovlige kasino var blandt andet udstyret med to spilleborde, som politiet konfiskerede. Arkivfoto Foto: Daniel Bygballe

AALBORG:Afsløringen af et ulovligt kasino på Voerbjergvej i Nørresundby i marts har nu fået et retsligt efterspil.

To mænd blev onsdag formiddag dømt for at stå bag de ulovlige spil på kasinoet, som har særdeles veludstyret.
Da Nordjyllands Politis specialpatrulje rykkede ind i spillebulen sammen med spillemyndigheden, fandt de blandt andet to rouletteborde, to roulettehjul, spilleborde, jetoner og ni sæt spillekort, og stedet bar tydeligt præg af, at der blev spillet hasard i lokalerne, hvor man også fandt mange kasser dåseøl, sodavand, vin og spiritus, så deltagerne også kunne få lidt til ganen, mens de spilede roulette og poker.

Fik bødestraf

Ved Retten i Aalborg blev den mand, der havde lejet lokalerne og sørget for, at der blev indrettet kasino, idømt en bøde på 5000 kr. På kasinoet fik han hjælp af en spillebestyrer, der fik en bøde på 2500 kr.

Ingen af de dømt var til stede i retten, da dommen faldt, oplyser anklager og advokaturchef John Kølbæk fra Nordjyllands Politi.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.