Dømt for at have en salonriffel uden tilladelse
44-årig mand er idømt en straf på seks måneders ubetinget fængsel
STØVRING: En 44-årig mand fra Støvring-området blev torsdag ved Retten i Aalborg kendt skyldig i at være i besiddelse af en salonriffel og 44 patroner uden tilladelse.
Det oplyser anklager Jette Rubien.
Den 44-årige erkendte i retten at have været i besiddelse af det og forklarede, at det var et arvegods fra sin far.
Manden blev desuden dømt for at have været i besiddelse af 0,57 gram hash til eget brug samt for tyveri, idet han havde brudt en plombering på en hovedhane til varmeforsyningen og dermed uberettiget forsynet sig med varme.
Disse forhold erkendte han også.
Den 44-årige mand blev idømt en straf på seks måneders ubetinget fængsel, oplyser anklager Jette Rubien.
Manden modtog dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.