Dømt for at krænke mindreårig

Pædofili 12. september 2002 08:00

AALBORG: En mand i 30'erne fra Aalborg-området er i retten blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel for seksuelle krænkelser af en mindreårig pige. Retssagen foregik for lukkede døre, men det fremgår af sagens oplysninger, at manden blev dømt for i flere tilfælde at have befølt pigen, ligesom han efter rettens vurdering i et enkelt tilfælde tiltvang sig anden kønslig omgang end samleje med hende. Overgrebene på pigen, som tilhørte mandens nære bekendtskabskreds, fandt sted midt i 90'erne i Aalborgs sydlige opland. Manden nægtede sig skyldig i alle tiltalepunkter, og han ankede omgående dommen til frifindelse. tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...