Dømt for at slå deres børn

Slog flere gange om ugen med en pind

Martin Frandsen
Modelfoto
EMNER 15. marts 2014 07:57 - Opdateret 15. marts 2014 08:07

AALBORG: Et ægtepar er idømt betinget fængsel for i en periode på fem år at have slået deres fire børn flere gange om ugen med en pind.

Den nu 62-årige mand og hans 47-årige hustru er flygtninge fra Sudan, og de nægtede i byretten i Aalborg at have begået grov vold mod børnene.

Men de forklarede, at slag med en pind var en ganske almindelig måde at opdrage børn på, når de havde gjort noget forkert, oplyser anklager Ingrid Munch Hansen.

Børn blev tvangsfjernet

Dog lagde byretten vægt på forklaringerne fra børnene, der var syv, ni, 12 og 16 år, da volden blev stoppet, og børnene blev tvangsfjernet i 2012.

Det var kvinden, som var tiltalt for at slå med pinden på ryg og baller uden på tøjet, mens manden blev dømt for at have overværet det uden at gribe ind samt en enkelt gang givet et af børnene en lussing og et slag på ballerne med pinden.

Manden fik en dom på tre måneders betinget fængsel, og hustruen seks måneders betinget fængsel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...