Dømt for at slå med glas

AALBORG: Vold og besiddelse af 10 gram amfetamin udløser en straf på 60 dages fængsel til en 19-årig mand. Det har Retten i Aalborg afgjort. Den nu 19-årige mand var i november gæst på diskotek Gaslight i Jomfru Ane Gade. Sammen med to kammerater havde han tømt flere flasker spiritus og var derfor noget bedugget. Tiltalte er dømt for at have slået to glas i hovedet på en anden fyr, der var gæst på diskoteket. Overfaldet fandt sted i baren, og den 19-årige hævdede, at den anden havde skubbet til ham først. Samtidig havde følt sig truet, fordi den anden var en bred fyr. Men retten slår i dommen fast, at uanset om modparten skubbede eller ej, gav det ikke tiltalte anledning til at smadre to glas i hovedet på ofret. Den voldsdømte udbad sig betænkningstid med hensyn til anke. term