Dømt for drabet på Ghazala

KØBENHAVN:Her følger navnene på de skyldige i æresdrabet, deres relationer til den dræbte og hendes familie samt en beskrivelse af deres roller: Ghulam Abbas - 57 år - Ghazalas far. SKYLDIGTaxivognmand med fem vogne i Amager-Øbro Bilen. Holdt et eller flere familieråd. Ledte efter de to unge hos flere af de folk, de havde skjult sig hos. Bagmand. Beordrede drabet på Ghazala og hendes mand, Emal Khan. Aktar Abbas - 30 år - Ghazalas bror. SKYLDIGTaxichauffør og far til to børn. Affyrede seks skud med en revolver. To projektiler ramte og dræbte Ghazala, to ramte Emal og sårede ham livsfarligt på Banegårdspladsen i Slagelse. Perveen Khan - 40 år - Ghazalas tante. SKYLDIG - risikerer udvisning Gift med Ghazalas morbror Walayat Khan, der også er tiltalt. Mor til fire børn Lokkeduen. Holdt kontakt til Ghazala og Emal og arrangerede et forsoningsmøde. Holdt familien underrettet, så den kunne finde dem. Walayat Khan - 46 år - Ghazalas morbror. SKYLDIGGift med Perveen Khan - far til fire børn. Tidligere gift med sin kones søster. Opsøgte sammen med Ghazalas far flere af de folk, der havde gemt det unge par. Blev underrettet af sin kone. Var i Ringsted på tidspunktet for forsoningsmødet og lyttede med på en mobiltelefon. Anser Iqbal - 45 år - ven med Ghazalas morbror. SKYLDIGTaxivognmand. Fulgte med tanten i toget til forsoningsmøde i Ringsted, da hun ikke kunne finde derned selv. Livlig telefonisk kontakt med de tiltalte, der også befandt sig i Ringsted. Asghar Ali (den ældre) - 42 år - Ghazalas farbror. SKYLDIGTaxivognmand med én bil. Opsøgte sammen med Ghazalas far flere af de folk, der havde gemt det unge par. Var i Ringsted på tidspunktet for forsoningsmødet og lyttede med på en mobiltelefon. Naweed Sharif - 30 år - bekendt af familien. SKYLDIGTaxichauffør med natarbejde hos familien Abbas Kørte broren til Ringsted og Slagelse i sin bil. Asghar Ali (den yngre) - 31 år - fætter til Ghazala og lillebror til Perveen Khan. SKYLDIG - risikerer udvisning Var med i bilen sammen med broren til Ringsted og Slagelse. Har haft problemer med alkohol og stoffer og pralede i dagene efter drabet af familiens handling. Ghulam Ahmed - 36 år - ven med Ghazalas bror. SKYLDIG - risikerer udvisning Var med i bilen sammen med broren til Ringsted og Slagelse. Kontaktede forinden en dansk veninde og fortalte om jagten på Ghazala. Men han holdt detaljer om pigens navn tilbage, så hjælpen var noget halvhjertet. /ritzau/