Dømt for hampavl

En 56-årig mand fra Jerslev blev onsdag i kriminalretten i Hjørring dømt for at have dyrket hamp på en 500 kvadratmeter stor mark.

Arkivfoto: Peter Mørk

Arkivfoto: Peter Mørk

Dommen lød på 10 måneders fængsel, men han skal kun afsone de tre. 11. august afslørede politiet hampmarken, der straks blev høstet. Politiet fandt også 420 gram hash samt en mindre mængde pot. Politiet har vurderet høstudbyttet til at svare til 10-11 kilo hash. Den 56-årige forklarede, at han var vidende om, at der var hamp på hans mark, men han nægtede at have plantet hampen. Forsvareren, advokat Gert Storkborg Jensen, talte for, at manden skal have en lille straf, da han ikke selv havde plantet hampen. Men retten lagde til grund, at han kendte til hampen, og ikke havde foretaget sig noget. Ligeledes er der i dommen taget højde for, at der er tale om en stor mængde hash. Den 56-årige udbad sig betænkningstid. Han mener, at straffen er ret hård.