Dømt for karnevold

AALBORG: Det koster en yngre mand 60 dages fængsel, at han under årets karneval i Aalborg gav den i rollen som voldsmand. Helt uden grund sprang han løs på to fremmede festdeltagere i Kildeparken. Den ene mand fik et slag i maven og den anden to slag i hovedet. Tiltalte troede, at der var optræk til slagsmål mellem de ukendte karnevalsdeltagere og to af hans kammerater. Derfor ville han komme kammeraterne til undsætning. De to ofre havde dog en helt anden opfattelse. De havde været i snak med to personer, som pludselig spurgte, om de skulle slå hinanden i maven. Det havde de forurettede absolut ikke lyst til og ville trække sig tilbage, da tredjemanden pludselig kom farende og gik til angreb. Den dømte, som tidligere er straffet for vold, udbad sig betænkningstid.term