Dømt for over-trædelse af dyreværnslov

Tyverier 21. september 2004 06:00

SÆBY: En 52-årig mand fra Asaa er ved Retten i Sæby tilkendt en bøde på 1500 kr., eller en forvandlingsstraf på seks dages fængsel, for i perioden 11. november 2003 til 18. maj 2004 at have overtrådt Dyreværnsloven. Han var tidligere ved Vestre Landsret frakendt retten til at eje eller passe produktionsdyr, men havde alligevel haft 16 Skotsk Højlandskvæg gående. Dyrene havde ikke lidt overlast. Bøde og betinget dom for tyverier SÆBY: En 33-årig mand fra Asaa var ligeså sat stævne ved Retten i Sæby. Han stod tiltalt for brugstyverier fra 30. maj til 31. juli i år. Han havde stjålet lægter, brædder og stolper fra Væddeløbsbanen i Asaa, byggematerialer på Hedvigsvej, Dronninglund, og materialer fra Materielgården i Dronninglund. Endvidere kørte han rundt i en varebil uden nummerplader. Det gav et års betinget fængsel, uden straffastsættelse, samt seks dagbøder a'500 kr. eller seks dages fængsel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...